Om StreetAttack2017

img_1693-12pwz8w-1024x558

Streetkaravane rammer 9 midtjyske byer
i august og september 2017

StreetAttack er en stor eventkaravane, der rejser fra by til by og sætter spot på street-kulturen i Region Midtjylland! Vi kommer forbi 9 midtjyske byer, så tjek vores tourplan og find ud af, hvornår vi kommer forbi din by.

I samarbejde med de lokale gadeidrætsudøvere sparker vi gang i en streetfolkefest, som indbyder alle til at komme og lege med, se på eller bare hænge ud. Vi afholder små konkurrencer, workshops, shows med de bedste udøvere og optager en compilation video med de fedeste tricks og stemningsklip fra hvert event. Så tjek ud, hvornår StreetAttack rammer en by i nærheden af dig, og kom forbi og oplev nogle af de bedste udøvere i Regionen. Vær med!

På Facebook kan du læse mere om hvem der kommer med rundt til alle StreetAttacks events og følge med i hvad der helt præcist kommer til at se til hvert enkelt event. Find os her

Til alle events er der fokus på de aktiviteter, som findes lokalt i forvejen, sådan at vi præsenterer DIG for de gadeidrætsaktiviteter der findes i dit nabolag. Derudover kommer StreetAttacks karavane og viser den brede streetkultur frem. Til hvert event er der derfor altid StreetSoccer, Skateboarding, SurfSkate, Parkour, Breakdance og en fed pumptrack til BMX og andet + eventuelle lokalt stærke aktiviteter. Derudover kommer der også DJ’s, StreetFood og Grafitti-workshop på pladsen, som smelter sammen til én stor dag i streetkulturens tegn. Se det lokale program og mere specifik info på Facebook.

En del af kulturhovedstaden

StreetAttack2017 er et kulturhovedstadsprojekt, som sigter efter at understøtte gadeidrætskulturen og vise den frem. Gadeidræt og selvorganiseret idræt i bybilledet er en voksende tendens i vores samfund, som gror vildt og frit, men bygger på mange af de samme værdier om fællesskab, bevægelse, udtryksformer og dannelse, som vi kender fra alle andre idrætsformer. Med StreetAttacks eventkaravane giver vi miljøerne mulighed for at vise sig frem og vise, hvad kulturen kan byde på!

StreetAttack2017 realiseres i et samarbejde mellem Kulturhovedstaden, DGI Østjylland og de 9 deltagende kommuner: Syddjurs, Norddjurs, Randers, Silkeborg, Aarhus, Odder, Skanderborg, Horsens, Hedensted. Med denne stærke gruppe er formålet at åbne op og lære af gadeidrættens nye tendenser og forankre samarbejdet med gadeidrætsmiljøerne til lokale aktører.

Vi glæder os til at se jer.

Med venlige hilsner

Projektleder for StreetAttack2017
Jeppe Dam Skriver, DGI Østjylland

 

Facebook og hjemmeside er produceret frivilligt i samarbejde med
Mathias Bukh Vestergaard, Anders Bak Primdal, Màiri E. Smith,
Lasse B. Madsen og Kamilla Boné Eidorff.